Hej vi hedder Maria og Tone...

OM OS

Formidling i øjenhøjde, inspiration, råd og redskaber til dig, i din tid før og under din barsel.

IDÈEN

I 2017 får jeg “Maria” mit første barn. Her udspringer de første tanker om Idéen  til Mit Barselsunivers, ud fra et behov under min graviditet med mit første barn Malthe i 2017. Jeg ønskede blot at kunne slå hjernen fra og lade andre inspirere mig til min daglige træning undervejs i graviditet og tiden efter. Det samme behov oplevede jeg, når jeg gerne ville lege med Malthe og stimulere hans motorik. Flere behov opstod, da vi igen skulle til at navigere i en travl hverdag og samtidig sørge for varierende madoplevelser for vores barn.

Jeg synes selv, at det var udfordrende at finde inspiration og viden. Hvis jeg fandt information, var jeg tvunget til at læse stolpe op og stolpe ned. Ud af det jeg fandt, var der kun få praktiske råd, som jeg konkret kunne bruge. Samtidig var informationen om de forskellige temaer fordelt over 10 forskellige hjemmesider, Apps eller bøger. Inden jeg kom i gang var mit barn vågnet fra sin lur og tiden var gået, inden jeg overhovedet kom i gang.

Derfor spirede idéen om at skabe et univers, hvor vi fjerner alt det overflødige og går direkte til de praktiske råd, som kan bruges i en travl hverdag. Et univers, der også guider dig til alt hvad du finder relevant for DIT barselsliv. Temaerne rummer træning i graviditeten, efterfødselstræning, kost og livsstil for mor, babytumlastik, babymassage, samt mad og kost til barnet.

I 2021 kommer vores Jordemoder Tone til teamet, og  bidrager med sin store viden om fødselsforberedelse og amning så alle kan gå sin fødsel og amning trygt imøde. Du finder alt til din fødselsforberedelse og amning her.!

Ud fra de mange muligheder, kan du udvælge dine favoritter og sammensætte dit helt eget barselsunivers. Du sparer tid og har meget mere tid til dit barn.

Drømmen er, at Mit Barselsunivers bliver et univers, der vil inspirere dig i hele din barselsperiode med fokus på dig, dit barn og den hverdag, der følger efter barselslivet. Alt er bygget op om en kort og konkret tekst, samt videoer.

MØD MARIA - FYSIOTERAPEUT

Mit navn er Maria, jeg bor i Nordjylland sammen med min mand Jens og vores to drenge Malthe (2017) og Lucas (2019). Jeg har de sidste 11 år arbejdet med mennesker indenfor bl.a. træning, kost og livsstil. Siden 2016 har jeg arbejdet som praktiserende fysioterapeut. De seneste 3 år har et særligt fokus for mig været kvinder under graviditeten og efterfødsel, samt babyer fra 0-2år. Jeg brænder for formidling til netop mødre og babyer, fordi dette er en helt særlig tid i en kvindes liv, hvor der sker utrolig meget med kroppen, det mentale og den vante hverdag.

UDDANNELSE

  • 2008 – Diplomtræner III – personlig træning og instruktør – Kurser i Crossfit, pilates og yoga
  • 2012 – Professionsbachelor Ernæring og sundhed – Human Ernæring
  • 2016 – Professionsbachelor Fysioterapeut
  • 2019 – Efteruddannet Børnefysioterapeut

MØD TONE - JORDEMODER

Mit navn er Tone, jeg er 32 år gammel og jeg bor i Nordjylland med mine tre børn, Silas (2012), Vigga (2016 og Emil (2020). Jeg er uddannet jordemoder i 2018 og arbejder på fødegangen i Aalborg. Jeg har flere års erfaring i at undervise i fødselsforberedelse i privat regi, og lige netop fødselsforberedelse er en af mine helt store hjertesager. Jeg ved hvor afgørende fødselsoplevelsen er for at I sammen får en god start ind i jeres nye familieliv. Jeg brænder for at støtte dig heri, og klæde dig bedst muligt på, til at gå fødslen i møde med mest mulig ro i maven.

UDDANNELSE

  • 2014 Uddannet pilatesinstruktør
  • 2018 Uddannet jordemoder fra UCN
  • 2018 Obstetrisk akupunktur v/ Johanne Siegumfeldt
  • 2018 Gravidyoga v/ Maria Allingham
  • 2018 Gravidmassage, Nordlys
  • 2018 Rebozo massage v/ Marta Orbis
  • 2019 Meyermetoden workshop for fagpersoner v/ Heidi Meyer Valentin
  • 2019 Mamaprofylax v/ Tina Winter